Om foreningen
Til vores generalforsamling den 24. marts 2025 blev det vedtaget, at Grindløse-Bogense Husflid ændrer navn til Nordfyns Krea.
Nordfyns Krea (Grindløse-Bogense Husflid) - mere end 140 år gammel og stadig fuld af liv.
Foreningen blev stiftet i november 1875 og dengang som nu, er husflid godt håndværk i alle afskygninger.
Engang var husflid en nødvendighed. Manglede man noget, måtte man lave det selv: bolig, tøj redskaber osv.
Oprindelig betød ordet "Husflid" fremstilling i hjemmet af varer til eget forbrug . Man sagde da ogsaa om husflidsfolk: "at de lavede det, de havde brugt for, så godt de kunne, af det de havde".
I dag er husflid langt mere end det. I en forjaget hverdag finder mange ro og fordybelse i håndværket og finder glæde ved at skabe og være sammen med andre om en fælles interesse. Genbrugstanken og interessen for at bruge naturmaterialer er der stadig, hvilket gør husflid til en grøn bevægelse.